Michael Nyvang - Biografi

Biografiske noter, fotos and anmeldelser

Et kig på fortiden med billeder


Michael Nyvang in a forest by Gudrun Gisladottir
Michael Nyvang

Musikjournalisten Anders Beyer fra den landsdækkende danske avis Information skrev engang om den unge komponist Michael Nyvang: Det lyder som en musik, man aldrig har hørt før, Michael Nyvang synes at bygge sig selv op fra bunden, snarere end at videreføre en etableret tradition. Senere kom dette til at gå så vidt, at Michael Nyvang mere eller mindre helt forlod den moderne klassiske musiks snævre rammer for at skrive historier, fiktion samt spille saxofon med venner: afrikansk musik, improvisationer, flamenco og jazz.

Michael Nyvangs musik dækker en stor palet af udtryk og stilarter, fra et timelangt komponeret solostykke for klaver, over indspillet og elektroakustisk musik, til den næsten minimalistiske musik i hans originale værk River and land for det ungarske instrument cymbalum, slagtøj og lydkilder, som blev uropført under den internationale musikfestival i Marseille, Frankrig Les musiques 2006 af Françoise Rivalland.

Han fik en anerkendelse af sin lyds filmiske potentiale, da den Oscarvindende irske instruktør Niel Jordan i 2009 licenserede en elektroakustisk komposition til sin film Ondine. I 2009 blev han bestilt til at skrive originalmusik til et stykke af Christophe Huysman, der blev præsenteret på det officielle program under den internationale teaterfestival i Avignon.

Læs mere på databasen over danske komponister.

Michael Nyvang by John Van Hasselt
Udvalgte anmeldelser
Jyllands-posten

...Én yderlighed var f.eks. komponisten Michael Nyvangs lydinstallation Flyfucking, som udmaler en ung han-flues frustrerede jagt på en mage, ganske vittigt installeret på toiletterne i Ridehuset — fra anmeldelse af SPOR festival Composing what 15 maj 2007.

Michael Nyvang and Karl Aage Rasmussen by Niels Vandrup

Photo: Karl Aage Rasmussen and Michael Nyvang

Flensborg Avis

...De syv Satser til et monument over vor verden ensomhed er dog en utrolig gribende rejse igennem følelser og lidelser med stadig skiftende tempi og rytmer. Kort sagt, en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Også pianisten Erik Kaltoft, der har uropført værket i dens første version i 1988 og i den reviderede udgave i 1994, fortjener den største ros for sin fortolkning af det vanskelige værk — Lars Geedes 24 juli 1998.

Fanfare

... I was somewhat relieved by the almost-but-not-quite-ambient nature of the work, which I found beautiful (granted, not right away but after a couple of hearings) without being boring .... I liked Nyvang’s piece (red. Music for virtual orchestra) quite a lot for its avoidance of clichés from the serialist and the New Age schools of electronic music.... I would recommend this disc for the Nyvang alone — Robert Kirzinger 1998.

Michael Nyvang and Passion Flamenca by Christopher Nielsen
Michael Nyvang by Christopher Nielsen
Vincent Leterme by Niels Vandrup

Photo: Pianist Vincent Leterme, Ensemble S.I:C, from concert with music by M. Nyvang.

Berlingske Tidende

...Michael Nyvangs saxofonkvartet Rekonstruktion ‐ før stilheden gav et stærkt indtryk af kompositorisk overblik og konsekvens parret med udtryksvilje hos en komponist, der har været lang tid om at få hold på sit talent, men nu synes at kunne blive et af de helt store navne — Jens Brincker 22 august 1995.

...Det mest spændende er Michael Nyvangs Music for Virtual Orchestra, hvor et klaver danner den fysiske baggrund for den mangfoldighed af klange, som de fire satser byder på. Det mest interessante ‐ teknisk set ‐ er netop fastholdelsen af klaverets akustiske identitet værket igennem — scs 1 juli 1998.

...Michael Nyvangs klaverværker og kammermusik fra de seneste år, som blev præsenteret på hans debutkoncert i Radiohuset forleden, er originale og spændende værker, der viser, at ophavsmanden kan skabe store og kontrastrige former om til lange og fængslende forløb — Jens Brinker 24 februar 1998.

Michael Nyvang with Rafael Molina, Passion Flamenca by C. Nielsen
Pierre Dutrieu, Ensenmble S.I:C by Niels Vandrup

Photo: Clarinetist Pierre Dutrieu, Ensemble S.I:C from concert with music by M. Nyvang.

Information

...Det første man tænker på ved mødet med Nyvangs musik, er, at det ikke lyder som noget, man har hørt før. Selvom man langt inde i Nyvangs Modelstudie ‐ projektion for to klavererer hører efterklange af stockhausens Mantra, selvom dele af klaverstykket Excess lyder som noget musik af Boulez, selvom en titel som Nyvangs Satser til et monument over vor verdens ensomhed i den ophøjede alvor giver mindelser til Messians Kvartet til tidens ende, selvom den franske komponist Tristan Murails arbejde med musikalske spektre er medtænkt i Nyvangs musik, så kan man ikke sætte fingeren et sted og sige: Dér er fortidens former og figurer helt sikkert overlejret. Nyvangs musik er helt igennem ny og skabt ud fra en vilje til at gå nye veje.

...Man nyder de toner, der klinger sammen, komponisten giver tid og rum til, at man kan lytte ind i klangen.

...Michael Nyvangs musik kan karakteriseres som abstrakte lydbilleder, der gengiver kunstnerens oplevelse af stemninger som forladthed, forfald, musik der stræber opad og splintres som bølgekamme i solens lys.

Midt i den musikalske abstraktion kan der så dukke en vending op, der giver mindelser til schlageren. Blot en akkord eller to. I et glimt rykker tonen og stemningen, sekunder efter er vi tilbage i det nonfigurative. Det, der bl.a. er Nyvangs styrke, er hans evne til at skabe disse interessante lydflader — Anders Beyer 24 februar 1998.

Michael Nyvang by John Van Hasselt
Michael Nyvang and Djanuno Dabo by John Van Hasselt
Michael Nyvang by someone on the street someday
Michael Nyvang by Terra Rinka
Michael Nyvang by something